Tomahawk | Drumlin Gold
Fra 345,00 kr.
En imponerende Tomahawksteak skåret af 100 % irsk Drumlin Gold-studekød. En kraftig ribeye med langt ribben, naturlig fedtmarmorering og masser af fyldig kødsmag.
- Fra særligt udvalgte irske gårde
- Hoftehængt og nænsomt nedkølet
- Velegnet til 2-3 personer
levering Tirsdag-Fredag
Gratis fragt over 2.000 kr
Unikt & Hjemmelavet
Beskrivelse
Denne Tomahawk steak er skåret af Drumlin Gold – 100 % irsk studekød fra særligt udvalgte gårde i den nordlige del af Irland.
En Tomahawk er en kraftig ribeye, hvor det lange ribben er bevaret. Udskæringen har derfor ribeyens karakteristiske fedtmarmorering og saftighed, men får samtidig et imponerende udtryk, der gør den oplagt som midtpunkt på grillen eller middagsbordet.
Drumlin Gold produceres af ABP i Clones. Kun nøje udvalgte stude i de ønskede kvalitets- og fedmeklasser kan indgå i serien. Dyrene opdrættes i det samme område, som de senere slagtes i, hvilket begrænser transporttiden fra gård til slagteri.
Efter slagtning bliver kødet hoftehængt – også kaldet krogmodnet – og derefter nænsomt og gradvist nedkølet. Denne traditionelle behandling er med til at bevare kødets kvalitet og skabe de gode forudsætninger for mørhed og den karakteristiske smag, Drumlin Gold er kendt for.
Tomahawk steaken brunes først ved høj varme og tilberedes derefter færdig ved indirekte varme på grillen eller i ovnen. Brug gerne et stegetermometer, og lad kødet hvile i 10-15 minutter inden udskæring.
Yderligere information
| Vægt | |
|---|---|
| Opvokset | Irland |
| Slagtet | Irland |
| Født | Irland |
| Opskåret | Irland |
| Levering | Leveres som kølevare |








